Brænder du for ledelse, projektstyring, kvalitet, kommunikation og har du en byggeteknisk baggrund, så er du måske vores nye afdelingschef.
Vi søger en forretningsorienteret afdelingschef på vegne af Permagreen til deres afdeling i Nuuk.
Som afdelingschef får du ansvaret for vores egenproduktion i Nuuk og du får ledelsesansvaret for 14 medarbejdere der bl.a. består af mellemledere, men også et stærkt lager- og værkstedsteam.
Vores egenproduktion består af jord-, beton-, tømrer- og malerarbejde og afdelingen omsætter for cirka 250 mio. kr. om året.
Som afdelingschef bliver dit primære ansvar at sikre fremdriften i produktionen inden for den tids- og økonomiske ramme der er sat. Du får desuden ansvaret for den overordnede planlægning af ressourcer og sikre den løbende opfølgning.
Sammen med vores KS og Sikkerhedsansvarlige er du desuden med til at sikre kvalitetssikring på udført arbejde og den daglige dokumentation.
Du refererer til den administrerende direktør og får et tæt samarbejde med direktionen i øvrigt.
Permagreen er midt i en forandringsproces hvor der er fokus på samarbejde, tillid, ejerskab, sikkerhed og kvalitet og du bliver derfor en del af en virksomhed, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe resultater. Din fysiske arbejdsplads bliver på hovedkontoret sammen med direktion, økonomi, HR og byggeledere.
Ansættelse er med tiltrædelse snarest. Ansøgninger behandles løbende.
Om Permagreen Grønland A/S: Vi udfører byggeri i total- og hovedentreprise i flere byer i Grønland med egenproduktion af jord-, beton-, maler-, murer og tømrerarbejde. Vi udfører projekter af størrelsesorden 25-300 mio. kr. og er en virksomhed i vækst.
I Nuuk er vi omkring 160 medarbejdere fordelt på timelønnede og funktionærer. Med vores beliggenhed i Nuuk, hvor hovedparten af de større byggerier i Grønland udføres, har afdelingen opnået en betydelig erfaring med total- og hovedentrepriser.
Din profil: du har en videregående teknisk uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør eller lignende og så har du måske en faglig grunduddannelse som tømrer.
Vi lægger vægt på, at du:
- har 8-10 års ledelseserfaring i byggebranchen.
- har en god ballast som projektchef eller projektleder på opgaver i 100 mio. kr. klassen
- har en åben og forstående ledelsesstil og ved hvordan man optræder som leder. Det er gennem teamwork vi er stærke, og det er din vigtigste opgave at sikre et godt samarbejde og et velfungerende arbejdsmiljø.
- er handlekraftig og kan skære igennem, hvis det bliver nødvendigt.
Afdelingen har en stor og kompleks volumen, du er derfor robust og ansvarsfuld og du kan håndtere flere bolde i luften.
Vi kan tilbyde: Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der afstemmes efter kvalifikationer. Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor du får en central rolle i virksomheden og hvor dagene sjældent er ens.
Der hører arbejdsbil med til stillingen og vi kan hjælpe med bolig og bohaveflytning.
Er det noget for dig?
Og har du spørgsmål om stillingens indhold, kan du kontakte Managing Partner Jan Mørch Pedersen på jan@jobs.gl eller telefon +299 538 708/+45 5431 0600
Rekrutteringen varetages af Jobs.gl og vi følger dig de første 6 måneder i jobbet.
Om Permagreen Grønland A/S
Permagreen har lang erfaring indenfor byggebranchen i Grønland, der går 70 år tilbage.
Med en omsætning på omkring 400 mio. kr. og ca. 350 ansatte, er Permagreen det største lokale entreprenørselskab i Grønland. Permagreen Grønland A/S har Hovedkontor i Nuuk og afdelinger i Sisimiut, Maniitsoq, Qaqortoq og Narsaq. Se mere på www.permagreen.gl.